Lékué - Alt til morgenbordet

Lekue morgenmadMorgenmad er et vigtigt måltid, som kan bestå utrolig mange forskellige morgenmadsretter. Lékué har udviklet en række produkter som gør tilberedningen både nem og sjov.

Hvad er Lékué ?

Lékué er en af verdens største producenter af plast- og silikoneprodukter til køkkenet. Alle silikone produkter er fremstillet i 100% platinum silikone, hvilket betyder, at de er produceret uden billige fyldstoffer eller kemi til gavn for naturen. Produkterne fra Lékué er godkendt af den anerkendte amerikanske fødevaremyndighed, FDA, så der er også fokus på din sundhed. Lékué-produkter hjælper børn og voksne med at opdage fornøjelserne ved madlavning derhjemme. Fælles for alle produkterne fra Lékué er, at de er nemme at rengøre med en tur i opvaskemaskinen.

Bacon Maker

Med Lékué Bacon Maker kan du nemt og hurtigt stege din bacon lækker og sprød direkte i mikroovnen. Bacon Makeren er forsynet med låg og hældetud, så fedtet bliver inden i Bacon Makeren, og overskydende fedt efterfølgende nemt kan hældes fra. Du kan tilberede op til 6 skiver på bare 3-4 minutter.

Vaffelforme

I vaffelformene fra Lékué kan du bage 8 belgiske vafler i ovnen på samme tid. Når vaflerne bages i formen, bliver de super sprøde og ser helt professionelle ud. Formene tåler temperaturer fra -60 og helt op til 220 grader og tåler dermed både ovn, fryser, mikroovn og opvaskemaskine.

Bread Maker

Med Lékué Bread Maker vil du hurtig nemt og uden særlig meget opvask kunne fylde dit hjem med duften af nybagt brød. Du kan både opmåle, ælte og bage brød i samme form. Med bread makeren undgår du dej over det hele, og opvasken klares nemt i opvaskemaskinen. Bread makeren kan med fordel også bruges til at dampe kød, fisk og grøntsager. Inspiration:
  • Ca. 5 dl fuldkorns hvedemel
  • 2 dl bulgur
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1,5 spiske honning
  • 1 teske bagepulver
  • 4,5 dl kærnemælk
  • 1 spisekske salt
  • Sesamfrø og birkes til drys
Sådan gør du: Forvarm ovnen til 200 grader. I en stor røreskål blander du mel, bulgur, solsikkefrø og salt. Bland kærnemælk, bagepulver og honning. Hæld det op i melblandingen og rør det sammen med en røreske. Hæld dejen i Lekue Bread Makeren og drys med sesamfrø og birkes. Luk din bread maker og bag den i ovnen i ca. 45 minutter. Sluk ovnen efter 45 minutter, men lad brødet stå i ovnen i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud og lad det køle af på en rist.

Omeletform

Lav de lækreste omeletter så nemt som ingenting med den smarte Lékué silikoneform. Du kan både piske ingredienserne sammen på forhånd eller med en gaffel nede i formen. Aldrig har det været så nemt at lave omelet! Formen tåler både mikroovn, ovn og en tur i opvaskemaskinen, så der er ingen undskyldninger for ikke at smutte i køkkenet og bikse en lækker omelet sammen. Inspiration:
  • 115 gram champignon
  • 115 gram grøn asparges
  • 80 gram løg
  • 20 gram smør
  • 10 gram revet parmesan
  • 3 æg
  • Salt og peber
Sådan gør du:
Skær champignon, løg og asparges i skiver. Læg grøntsagerne i omeletformen med smør og lidt salt. Luk formen og giv den 4 minutter i mikroovnen ved 800 watt. Hvis ikke grøntsagerne er møre, kan du give dem er par minutter ekstra. I en røreskål, pisker du æg, og tilsætter revet parmesan ost, salt og peber. Fordel æggemassen jævnt over grøntsagerne. Giv nu omeletten 3-4 minutter i mikroovnen ved 800 watt. I denne omelet tilsættes der ikke vand ved grøntsagerne da championen allerde indeholde en masse vand. Hvis du synes, at grønstagerne bliver for tørre, kan du tilsætte en spiseske vand.

Popcorn maker

Vi ved godt, at popcorn ikke høre sig til på morgenbordet, men Lékué popcorn maker er simpelhen et fantastik produkt, som ikke må overses. Med Popcorn Maker fra Lékué kan du fremstille lækre sunde popcorn i mikroovnen uden brug af fedtstof. Skålen kan klappes sammen, så den ikke optager unødig plads i skabet, når den ikke er i brug. Tåler vask i opvaskemaskinen. Findes i 2 størrelser: Lékué – Popcorn Maker Mini – 2 stk til mikroovn Lékué – Popcorn Maker til mikroovn – Rød