Yaxell – Når kun det bedste er godt nok

Yaxell – knive med historie:

Sommeren nærmer sig, og det betyder bl.a. at den dejlige mad kommer på bordet. Hos hw-homeware mener vi, at god mad fortjener godt udstyr – derfor har vi i dette indlæg skrevet lidt om den japanske knivproducent ”Yaxell”, som er verdenskendte for deres knive. Vi håber, at I nyder læsningen og ønsker jer alle en rigtig god sommer.

Yaxell
 

HISTORIEN BAG STÅLET:

For at forstå det japanske firma ”Yaxells” historie, skal vi cirka 780 år tilbage i historien. Det hele startede med at sværdsmedjen ”Motoshige” fra Kyushu drog mod Seki. Sværdsmedjen var rejst til Seki, da netop denne by havde de fire essentielle materialer til at smede ”Katana” – hvilket i normal tale nok kendes bedre som ”samuraisværd”.

Motoshige smedede i mange år Katana i Seki, indtil år 1876, hvor Japan indførte en lov, der forbød befolkningen at bære sværd i offentligheden. Resultatet af dette var en faldende efterspørgsel på sværd. Da sværdsmedjens levebrød pludselig var taget fra ham, blev han nødt til at finde på noget andet – og sådan begyndte han sin produktion af køkkenknive. Motoshige fortsatte med sin normale smedeteknik på de mindre klinger, og dette er grunden til, at knivene i dag har de karakteristiske tydelige “lag”, som de er kendt for.

Produktionstraditionerne fra sværdsmedjerne i Seki har overlevet tidens gang, og Yaxell er bl.a. en af de firmaer, som i dag bygger deres produktion på disse. Du er derfor sikker på, at du får den bedst mulige stålkvalitet, når du køber produkter fra Yaxell.

 

STÅLET SER LYSET:

I 1932 blev det verdenskendte ”Yaxell Corporation” grundlagt. De er siden deres opstart blevet særdeles anerkendt for deres uovertrufne kvalitet og design. Moderne teknologi kombineres med stolte, japanske traditioner for at opnå et perfekt resultat. Yaxell producerer køkkenknive i alle prisklasser, men de knive, som de sandsynligvis er mest kendt for, kendes bedst under de japanske navne ”嵐Gou”, ”膳Ran”, ”紋Zen” og ” 紋Mon”

 

RAN-SERIEN:

Ran-serien fra Yaxell er som sagt nok en af de mest anerkendte og berømte knivserier, som Yaxell har produceret. Produktionen så for første gang dagens lys i 2006, da produktionsdesigner, Mikio Aoki, var med til at lancere serien. Ifølge Aoki har meningen med Ran-serien været at skabe en æstetisk appellerende knivserie, hvor specielt håndtaget var afbalanceret og smukt. Målet blev i den grad opfyldt, og dette er nok også grunden til, at Ran-serien i dag er så populær, som den er. De ca. 20 forskellige køkkenknive i serien er alle smedet af Damascusstål, hvilket sikrer en fantastisk skarphed og skæreevne.

Der er ingen tvivl om, at Ran-serien er lidt dyrere end den almene køkkenkniv. Det sagt, så får du også en køkkenkniv, som kan få selv den mest skeptiske feinschmecker til at bøje sig ydmygt i støvet. Grundet den fantastiske kvalitet, som disse knive er lavet af, kan de, hvis du passer godt på dem,  følge dig adskillige år gennem din gastronomiske “karriere”. Du kan med fordel give en ran-kniv som gave til én du holder af. Knivene kan gives til studenten, fødselaren eller bare som en ”dig-kan-jeg-godt-lide-gave”.

Du kan kigge nærmere på nogle af Yaxells knive ved at klikke på nedenstående links:

 

Save

Save

  • yaxell-yx-36008 (1)Læg i kurv

    Yaxell Japan – Ran Brødkniv 23 cm – 69 lag Damascus stål

    1,199.95 DKK
  • yaxell-damascus-ran-69-layers-slicer-knife-10-inchLæg i kurv

    Yaxell Japan – Ran Filetkniv 25,5 cm – 69 lag Damascus stål

    1,299.95 DKK
  • yaxell-damascus-ran-69-layers-professional-chef-s-knife-8-inch (2)Læg i kurv

    Yaxell Japan – Ran køkkenkniv 20 cm – 69 lag Damascus stål

    1,199.95 DKK
  • yaxell-japanese-damascus-knife-vg10-ran-69-layers-65-inch-santokuLæg i kurv

    Yaxell Japan – Ran Santoku kniv 16,5 cm – 69 lag Damascus stål

    1,199.95 DKK