Raw Chokoladekage med karamelsauce

Raw Chokoladekage med karamelsauce

Til alle dem, der elsker chokoladekage, men ikke kan lide hvad det gør ved formen. Raw Chokoladekage med cremet karamel-peanut sauce er et sundere alternativ til aftens dessert. Kathrine fra Healthyfoodie.dk er kendt for sine lækre og sunde retter, der passer ind i en travl hverdag - denne dessert er ingen undtagelse, det tager kun 30 min at lave og den smager himmelsk. Tilberedningstid: 3o min. Portion: 1 kage / 4 pers. Ingredienser: Raw chokoladekage (step 1): – 400 g udstenede dadler – 90 g hakkede mandler – 9 spsk vand – 4 spsk kakaopulver – ½ tsk salt Fremgangsmåde: Find en minihakker frem og start med at blende dadlerne (udstenede). Snup en skarp kniv og et skærebræt og hak mandlerne. Dadlerne og mandlerne blandes sammen med vandet, kakaopulver og salt i en Margrethe skål. Når der er opnået en ensartet masse skal den i en kageform. Fordel massen i et jævnt lag med en højde på cirka 2 cm. Sæt kagen på køl minimum en halv time før servering. Ingredienser: Karamel/peanut sauce (step 2): – 100 g dadler – 4 spsk vand – 2,5 spsk peanubutter – ½ tsk salt – 1,5 spsk karamel sirup Find den minihakker frem som du brugte før og start med at blende dadlerne (udstenede). Herefter tilsættes karamelsirup, vand, peanutbutter og salt. Hæld den flydende karamelsauce udover kagen før servering. Pynt eventuelt med frisk hindbær/jordbær og kakopulver på toppen. En god vanilje is fungerer også godt til kagen. Opskrift: Healthyfoodie.dk Billede: Kathrine, Healthyfoodie.dk