Panna Cotta – Den perfekte sommerdessert

Den enkle italienske dessert panna cotta er super nem at tilberede, og smager himmelsk. Panna cotta findes i mange varianter, denne er med hindbærsirup og friske bær. Den er en helt suveræn dessert på en lækker sommerdag! Om vinteren kan hindbærsiruppen og de friske bær klares på basis af frossen frugt.

hw-homeware panna cotta

Ingredienser til panna cotta

  • ½ liter piskefløde
  • 1 vaniljestang
  • 6 spsk. sukker
  • 4 blade husblas
  • Lidt blendet hindbær

Ingredienser til hindbærsirup

  • 1 vaniljestang
  • 200 g frosne hindbær
  • 150 g rørsukker
  • 1½ dl vand
  •  Friske bær til pynt

Sådan gør du:

Start med at varme fløden langsomt op i en tykbundet gryde. Med en skarp urtekniv flækker du vaniljestangen og skraber kornene ud. Tilsæt vaniljekornene, stangen samt sukker til fløden. Lad det koge ved svag varme uden låg i ca. 15 min. Find en skål frem og læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min. Tag gryden fra varmen og tag vaniljestangen op om smid den ud. Tilsæt den udblødte husblas og lidt blendet hindbær for at give farve. Rør med en ske i cremen til husblassen er helt opløst. Hæld nu cremen i 4 store eller 6 lidt mindre skåle eller forme. Lad dem stå tildækket i køleskabet i mindst 4 timer eller til de er faste og kan vendes ud.

Hindbærsirup

Flæk først vaniljestangen og skrab kornene ud. I en gryde koger du hindbær, rørsukker vaniljekorn og vaniljestang samt vand i ca. 5 min. Hæld bærrene i en sigte over en skål. Skyl gryden og kom saften tilbage heri og bring det i kog. Kog saften ved kraftig varme uden låg i ca. 10 min. – eller til der er ca. 1½ dl sirup tilbage.

  • Når cremen er fast vendes desserterne ud og anrettes fint med lidt sirup og friske hindbær, andre bær eller frugt.

 

  • Spar 28%hw-homeware_bosch_msm87140_stavblender_sort_boerstetstaalTilføj til kurv

    Bosch – Stavblender MSM87140 – Sort/Børstet Stål

    829.95 DKK 599.95 DKK
  • hw-homeware_fiskars_urtekniv_krum_026250Tilføj til kurv

    Fiskars – Urtekniv krum – 7 cm.

    69.95 DKK
  • Tilføj til kurv

    Rosendahl – Grand Cru Soft skål – 15 cm

    99.95 DKK
  • Spar 71%hw-homeware_rosendahl_grand_cru_soft_skaale_4stk_16cmTilføj til kurv

    Rosendahl – Grand Cru Soft Skåle – 4 Stk – 15,5 cm

    169.95 DKK 49.95 DKK
  • Spar 38%p-7018-side-07-foto-064-jpgTilføj til kurv

    Scanpan – Impact gryde 3,2 L

    649.95 DKK 399.95 DKK
  • Tilføj til kurv

    Scanwood – Grydeske – bøg

    24.95 DKK