Opskrift på hjemmelavet jordbæris

Opskrift på hjemmelavet jordbæris

Lækker opskrift på hjemmelavet jordbæris. Isen er super let at lave og er perfekt til sommerens varme dage hvor man trænger til noget koldt, eller som dessert til middagen. Den lækre is kan med fordel kombineres med friske bær fra haven. Ingredienser: hw-homeware_blog_hjemmelavet jordbæris 1 alm. bakke jordbær 130 gram flormelis 1 spiseskefuld citronsaft 260 gram fløde 130 gram sødmælk 1 knivspids salt 1 hel vaniljestang 6 æggeblommer ¾ tsk. vanilje ekstrakt Sådan gør du: Start med at pille jordbærrene og skære dem i mindre stykker. Læg dem herefter i en foodprocessor sammen med ¼ af flormelissen, og citronsaften. Pulsér 2 til 3 gange, og bland forsigtigt efter hver puls. Bliv ved til de fleste jordbær er most. Hæld jordbærblandingen i en beholder og stil den i køleskabet. Start nu på isbasen ved at varme halvdelen af fløden, alt mælken, det resterende flormelis og salt i en mellemstor gryde, ved medium-lav varme. Når blandingen er blevet opvarmet og flormelissen er opløst, tilsætter du den friske vanilje stang. Fjern nu gryden fra varmen og lad blandingen stå og trække i 30 minutter. Den resterende fløde hælder du i en stor skål. Efter de 30 minutter skal æggeblommerne piskes sammen i en mellemstor skål. Hæld den lune blanding med fløde, mælk og flormelis, langsomt ned til æggeblommerne mens du hele tiden rører rundt. Den samlede blanding hældes tilbage i gryden og sættes på medium varme, mens der omrøres hele tiden. Dette gøres indtil blandingen tykner. Når blandingen er tyknet, hældes den gennem en si over skålen med det resterende fløde. Vanilje ekstrakten røres i og derefter hældes jordbærmassen fra køleskabet i. Blandingen sættes nu til afkøling indtil den er fuldstændig kold. Når blandingen er afkølet fjernes vaniljestangen og blandingen hældes i ismaskinen. Afhængigt af ismaskinen kan du have lækker jordbæris efter 20-40 minutter. Velbekomme!