Gulerod- og rødbederösti

Gulerod- og rødbederösti

Kathrine fra Healthyfoodie.dk har denne gang lavet sunde grøntsagsrösti til os. Den byder på både gulerod- og rødbederösti, et sundere og mere moderne alternativ end den velkendte kartoffel-rösti (Pommes Rösti). Disse sunde alternativer smager fantastisk og er mindst lige så gode som tilbehør til bøffen! Velbekomme. Tilberedningstid: 20 min. Portion: 3-4 pers (12 stk) Ingredienser: – 2 store gulerødder (revet) – 1 stor rødbede (revet) – 6 store spsk mandelmel – Salt – ½ tsk paprika – 2 æg – 1 tsk timian Fremgangsmåde: Start med at riv gulerødderne og rødbederne hver for sig. Find to skåle og pisk ét æg i hver. Kom herefter gulerødder i den ene og rødbede i den anden skål. Tilsæt herefter 3 spsk mandelmel i hver blanding og rør godt rundt - tilsæt salt, paprika og timian. Find en non-stick stegepande og form röstierne på panden. De skal steges på begge sider indtil de har en let gyldenbrun farve. Herefter er de klar til servering!