Forlæng levetiden på din blender

Brug din blender rigtigt

  • Forkert brug er ikke dækket af garantien. En blender er efterhånden en uundværlig køkkenmaskine i de fleste hjem. Den kan bruges til virkelig mange forskellige ting fra supper til smoothies og isknusning. Men selv den kraftigste blender kan hurtigt blive ødelagt, hvis man ikke bruger den korrekt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at forkert brug er ikke dækket af garantien – så vi videregiver her en guide på de vigtigste “DO’s and DON’T’s”,  så du får glæde af din blender mange år frem.

Vælg den rigtige blender til dit behov

  • Hvad skal den bruges til? Når man vælger en blender skal man overveje, hvad man skal bruge den til. Det er altid en god idé at undersøge og rådføre sig før købet om en blender rent faktisk er den bedste køkkenmaskine, til det formål du ønsker at bruge den til. Nogle gange er en stavblender, minihakker eller en food processor et bedre valg.
  • Størrelse. En blender skal have rigeligt med væske for at kunne køre rund. Dvs. jo større blender kande, desto større portioner er du nødt til at lave. Det er ikke muligt at lave små portioner i en stor kande. Derfor skal du nøje overveje hvilken størrelse kande du har behov for. Måske er en smoothieblender eller en minihakker et bedre køb, hvis du kun ønsker at lave små portioner.
  • Glas vs. Plastik kande. Ikke alle glaskander tåler varme væsker og knækker, hvis du putter en skoldhed suppe i den. Tjek før køb om glaskanden kan tåle væsker over 60 grader eller om der er bedre at købe en blender med en kande af plast hvis du skal bruge blender.
  • Power = Watt. Det er watt effekten der afgør hvor kraftig en motor, der er i en blender. Så hvis du planlægger at blende frosne ting og knuse isterninger, så er det er god ide at købe en model med min. 1300 watt gerne mere. Hvis du primært skal bruge den til friske ingredienser og supper, kan du godt klare dig med en blender på mindre watt. En Smoothieblender har ofte kun en effekt på omkring 300 watt – så forvent ikke den kan det sammen som en almindelig blender.

Læs brugsvejledningen inden brug!

  • Forkert brug dækkers ikke af garantien. Når du endelig har fået udvalgt og købt en blender, så er det vigtigt at du læser brugsanvisningen inden brug. Der er så ærgerligt hvis man ødelægger sin blender fordi man ikke har brugt den korrekt. Man kan nemt undgå det ved at læse brugsanvisningen.

Pakningen skal sidde rigtigt og rengøres

  • Risiko for lækage. Hvis din blender kan skilles ad ved knivenheden, så er det vigtigt at du sørger for at pakningen sidder korrekt og lukker helt tæt om knivenheden, før du fylder ingredienser i din blender. Hvis pakningen ikke sættes korrekt, er der risiko for lækage, som siver ned og ødelægger motoren. Det er dit eget ansvar at denne løsdel sidder rigtigt, da lækage ikke er dækket at garantien.
  • Rengøres. Pakningen skal rengøres hver gang lige efter brug, af åbenlyst hygiejniske årsager, men også fordi enzymer fra madvarer kan nedbryde pakningen over tid. En pakning kan blive slidt og skal udskiftes hvis den ikke længere holder tæt.

Brug den rigtige konsistens væske – og nok af den

  • Vigtigst med væske. Der skal altid være væske i en blender – den må ikke startes med udelukkende tørre ingredienser eller for lidt væske, da det kan ødelægge blenderen – uanset hvad den lækre opskrift du lige har fundet i ugens dameblad eller på nettet angiver.
  • Rigtige konsistens. En blender virker ved at hvirvle ingredienserne rundt – dertil skal der bruges væske. Det er ikke ligegyldigt hvilken væske man bruger. Det skal være væske med konsistens som vand, juice, mælk etc. Mange mennesker bruger yoghurt og skyr i stedet til deres smoothie – men dette betragtes ikke som væske og du risikerer at overbelaste din blender. Olie betragtes heller ikke som væske.
  • Brug nok væske. Væsken skal afstemmes med mængden af indholdet, men som minimum skal kniven være dækket med væske. Læs brugsanvisningen for minimum og maksimum krav til netop din blender.

Overfyld ikke blenderen

  • Undgå overbelastning. En overfyldt blender sætter motoren på ekstra arbejde, og den kan nemt blive overbelastet og brænde sammen – specielt hvis der ikke er væske nok i.  Læs brugsanvisningen på din blender om hvor mange ingredienser og hvor meget væske der må komme i.

Tø frosne ingredienser lidt op

  • Tø frosne ingredienser lidt op. Frosne ingredienser er noget af det hårdeste din blender kan komme ud for. De er faktisk hårdere end isklumper. Isklumper flækker nemt når de blendes – hvorimod frosne fødevarer holdes sammen af fibre og flækker ikke lige så nemt. Din blender vil elske dig for at lade frosne ingredienser (specielt jordbær) tø op i ca. 5-10 minutter før brug – gerne længere.
  • Ikke for store stykker. Tjek også din brugsanvisning om der er angivet en max. Størrelse på frosne ingredienser (eller optøede) du må blende. De fleste smoothieblendere angiver at frosne ingredienser max. Må være 2×2 cm. Det er altid en god ide at skære ingredienser i mindre stykker.
  • Pas på det ikke fryser sammen. Så pas på med at putte meget mere end en håndfuld frosne ingredienser i din blender ad gangen. Selvom du har skåret frosne ingredienser i mindre stykker, kan de nemt fryse sig fast til en stor klump når du begynder at blende. Frosne ingredienser skal blendes med det samme for at undgår sammenfrysning til een stor klump. Hvis det sker, så er det super vigtigt, at stoppe blenderen med det samme og få separeret klumpen igen, så den ikke blokerer kniven. Det er derfor en dårlig idé, at gå fra sin blender når den kører.
  • Ødelagt kobling. En blokeret kniv er den sikreste måde at ødelægge sin blender på. Kniven kan blive løs og/eller takkerne på koblingen bliver slidt i stykker når kniven er blokeret og man forsætter med at køre med blenderen. En løs kniv og en ødelagt kobling er altid forårsaget af forkert brug og vil ikke blive dækket af garantien.

Blendning af Isklumper

  • Husk væske. Som tidligere beskrevet skal der ALTID være væske i blenderen når den kører. Dette gælder også ved blendning af isklumper. Du skal ca. have dækket mængden af is med væske. Tjek brugsanvisning for om der er et specielt program/fremgangsmåde på den blender du har købt.

Kør ikke for længe med blenderen

  • Undgå at motoren brænder sammen. Selvom du har købt en blender med en høj watt-effekt så er det alligevel ikke verdens største motor, og den kan nemt overophede og brænde sammen, hvis den kører for længe ad gangen. Mange blendere må kun køre max. 3 minutter ad gangen og skal hvile et stykke tid før den tændes igen. Smoothieblendere må ofte kun køre 1 minut ad gangen og skal hvile i 15 minutter, før man kører videre. Men tjek hvad der står i brugsvejledningen til din blender.

Pas på med varme væsker

  • Kanden kan springe. Glaskander springer hvis de udsættes for store temperaturskift. Dette vil ikke være dækket af garantien hvis det sker. Læs derfor i brugsanvisningen hvor mange varmegrader din blenderkande kan tåle. Smoothieblendere kan ofte ikke tåle varme væsker.
  • Varme væsker kan danne overtryk. Hvis man blender varme væsker, skal man være forsigtig og det er ikke helt ligegyldigt hvordan man gør: fyld kanden max halvt op med ingredienser og start blenderen på indstilling MIN og hæld derefter langsomt væsken (varm bouillon, fløde eller lignende) gennem hullet i låget. Hvis blenderen slukkes med varm væske i kanden og derefter startes igen, vil der, på grund af motorens høje omdrejningstal, dannes et tryk fra bunden, som kan resultere i, at låget trykkes af.

Rengør din blender efter brug – hver gang!

  • Rengør alle dele. De fleste blendere kan skilles helt ad ved knivdelen. Det er nemmest at gøre den rent (eller i det mindste bare skylde den af) med det samme efter brug, så ingredienserne ikke tørrer ind og gør jobbet meget sværere end nødvendigt.
  • Opvaskemaskine. Tjek brugsanvisningen om hvilke dele der kan gå i opvaskemaskinen og hvilke der ikke kan. Har du en smoothieblender er det særdeles vigtigt at du tjekker hvor mange varmegrader flaskerne kan tåle og om de tåler opvaskemaskine. Det er nemlig ikke alle plastflasker der kan. Selvom det står i brugsanvisningen at kniven tåler opvaskemaskine, anbefaler vi det ikke, da den vil blive sløv over tid.
  • Blend den ren. Man kan også rengøre sin blender ved at lade den blende vand med opvaskemiddel i.